HUD TREND LIGE NU: Høj koncentration og max 3 ingredienser!

01-08-2022 15:40:57 / by Mia Bromose

ampuller

En markant tendens vi ser på markedet lige nu, er ampuller/kaplser med hudpleje til udvortes brug. Hvad er de gode til? Hvorfor har vores hud brug for dem, og hvordan passer de ind i din daglige rutine?

Du kan tænke på ampuller som en "boo(s)t camp" for din hudpleje. De supplerer de produkter, du allerede bruger, og passer perfekt ind i en travl hverdag, hvor det ikke er let at finde ekstra tid til at gøre det ekstra for din hud, som eksempelvis at få lagt ansigtsmasker.

 Ifølge undersøgelsen THE FUTURE OF FACIAL SKINCARE 2021 fra Mintel, er ansigtsampuller blandt et af de hurtigst voksende segmenter i Asien og USA fra 2018 til 2020. Drevet af forbrugernes efterspørgsel efter korte INCI-lister og stærkere resultater. Ampuller bidrog til 1% af alle lanceringer af hudpleje i 2021, boostet af trenden om produkter med få men meget aktive ingredienser i høje koncentrationer!

Høj koncentration og dybdegående effekt

Ampuller repræsenterer "det ekstra", du kan gøre for din hud på meget kort tid og uden at skulle forpligte dig til at tage nye trin ind i din daglige hudplejerutine permanent.

Der findes en ampul til en hver hudtilstande, og med en høj koncentration af kun ét eller meget få aktive stoffer garanterer de øjeblikkelige resultater. De optages helt i huden på kort tid, alt trænger ind, intet går til spilde! Dette afspejler efterspørgslen efter mere målrettet og intensiv dybdegående pleje, som skal blive på huden. Ampullerne udfordrer derfor den traditionelle ansigtsmaske, der skal virke i et antal minutter, for at sikre resultater og skal skylles af - eller jo vi har også opdaget, at flere og flere masker ændres til "leave on", ofte en man kan ladde sidde imens man sover - men hvad er så forskellen på en maske og en god natcreme med et serum under?

Dette vil stadig efterlade de mest entusiastiske forbrugere med et behov for "mere", især i forbindelse med sæsonskifte og andre tilfælde, hvor huden har brug for ekstra støtte!

Ampoules_petri

KORT INCI-liste: Fokus på få aktive ingredienser og INGEN konservering

Ampuller i glasflasker kræver kun minimale tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. Et 100 % lufttæt miljø giver derfor mere plads til, at de mest aktive ingredienser kan dominere INCI-listen (ingredienslisten).

Kendte superhelte-ingredienser som Retinol/Retinal, Vitamin-C, Peptider, Niacinamid, N-Acetyl Glucosamine, Polyglutaminsyre, Hyaluronsyre, Plante-EGF (vækstfaktorer), plante-stamceller med flere, drager alle STOR fordel af denne rene form for lufttæt emballage til engangsbrug. Ingredienserne forbliver stabile og friske, indtil ampullen åbnes til brug.

Kapsler falder også ind under denne kategori af super trendy intensiv hudpleje. Vær opmærksom på at hvis emballagen ikke er af plastik, men mere organisk materiale som f.eks. alger, må man forvente lidt flere tilsætningsstoffer men samtidig også et mere miljøvenligt produkt.

aktive ingredienser

Hvor skal man starte?

Hvorfor ikke tage et kig på ampullen Lift and Firm fra den natural filler serien fra Comfort Zone? Sublime Skin Lift & Firm Ampoule har:

  1. ACETYL-HEXAPEPEPTIDE 1 Et biomimetisk peptid, der hæmmer muskelsammentrækningsmekanismer og er videnskabeligt udviklet til at efterligne virkningen af Botox. Overfladiske rynker reduceres i både volumen og dybde.
  2. PLANT EGF (Epidermal Growth Factor) Et protein, der fremmer hudens regenerering og syntesen af ekstracellulære matrixkomponenter, der er ansvarlige for fylde og tone i ansigtet. Det stimulerer den naturlige produktion af hyaluronsyre, kollagen og elastin, hvilket øger hudens elasticitet betydeligt.
  3. MACRO HYALURONIC ACID En meget aktiv fugtgivende og genopbyggende højteknologisk ingrediens, der giver en øjeblikkelig opstrammende og opløftende effekt.

Og ikke så meget andet i! Natural Filler-effekt med en høj koncentration af disse 3 trendy ingredienser giver dig: glattere, fastere hud, og dine rynker og fine linjer er mindre synlige.

Anvendes efter din toner og før dit serum og creme, både morgen og aften, til æsken er tom. Din ampul skal ikke erstatte noget i din nuværende plejerutine, den er et nemt og hurtigt tillæg til den!

Har du lyst til at lære mere om Natural Filler-konceptet og måske selv prøve det, så tilmeld dig her?

Tags: Skin Care

Mia Bromose

Written by Mia Bromose

Ja, jeg vil gerne holdes opdateret

Indlæg efter emne

Seneste indlæg